Lækre opskrifter på snacks
| |
Her finder
du lidt lækkert til at starte middagen med evt. til
en velkomstdrink så man har lidt at nyde til den |
|
| |
|
|
|
|
Bruscetta med parmaskinke,artiskok og blomme
Ingredienser:
8 skiver godt rustikt brød
Olivenolie
Ca. 16 artiskokhjerter
4 blommer
½ frisk rød chili
50 g rucolasalat
8 skiver parmaskinke
Havsalt
Friskkværnet sort peber
Fremgangsmåde:
Dryp brødskiverne med olivenolie og steg dem sprøde på
panden. Hak artiskokhjerter, blommer og chili fint og krydr med salt og
peber.
Skyl rucolasalaten og fordel den på de ristede brødskiver,
læg artiskokblandingen på og slut med parmaskinke, hvor det
synlige fedt er skåret fra.
Asparges med parmaskinke
Ingredienser:
32 stk Grønne asparges
8 sk Parma- serrano-
eller spegeskinke
Dressing:
2 spsk Citronsaft
2 spsk Finthakket rødløg
2 spsk Hakket persille
1 dl Olivenolie
salt og peber
Tilbehør
Bredbladet persille.
Fremgangsmåde:
Lav dressingen ved at blande citronsaft, rødløg, persille,
salt og peber sammen. Pisk olivenolien langsomt i. Knæk aspargsene
af i enden hvor de knækker naturligt, ca. et par cm inde. Kog dem
i letsaltet vand i 1 minut, læg dem straks i koldt vand så
kogningen stopper. Afdryppes og tørres let i et klæde. Del
aspargsene i 8 bunker med 4 stk. i hver. Tag et stykke skinke og vend
det omkring de 4 asparges. Anrettes på et fad med dressingen over,
og pyntes med persille.
Dybstegte rejer og Champignoner
Ingredienser:
200 g tigerrejer
16 champignoner
Beignetdej:
4 æggeblommer
1 dl koldt vand
2 dl hvedemel
2 dl Maizena
1/2 tsk. bagepulver
3 tsk. salt
1/2 tsk. peber
olie til stegning
Fremgangsmåde:
Pisk æggeblommer skummende og tilsæt vand. Hvedemel, Maizena
og bagepulver blandes i æggeblommerne lidt ad gangen. Krydderierne
tilsættes tilsidst. Dejen skal være tyk, men den skal kunne
forme sig om rejerne og grøntsagerne. Rens champignoner. Varm 3-4
dl olie i en wok eller på en pande til dybstegning. Tag en skefuld
dej omkring hver champignon eller reje og steg dem i olien, til dejen
er gylden.
Lad de dybstegte rejer og champignoner afdryppe på køkkenrulle,
før de serveres. Serveres med en færdigkøbt thai-chilisauce.
Denne ret er prøvet af : MayCat2 fra jubii
debaten 
Chili mango snacks
Ingredienser:
1 frisk mangofrugt
ca. 300g Philadelphiaost
8 soft tortillas
½ dl Sweet Chili dipping sauce
100g revet ost
Olie til stegning.
Fremgangsmåde:
Skræl mangofrugten og skær den i skiver. Fordel Philidelphiaosten,
chilisaucen, mangoskiver og ost på 4 tortillas. Læg de fire
øvrige over, og tryk forsigtigt.
Varm olien på en stegepande og steg forsigtigt tortillaerne på
begge sider, til de er gyldenbrune. Skær de færdige tortillas
i trekanter og server dem som snacks.
Denne ret er prøvet af : missHilton fra jubii
debaten 
Glaserede østers
Ingredienser:
12 østers
1 dl sød hvidvin
saften af en limefrugt
2 dl piskefløde
2 æggeblommer
salt og peber.
Fremgangsmåde:
Østers er blandt de bedste af havets frugter. Derfor skal de også
dufte af havet, når de åbnes. Kødet skal være
lyst og gråligt, ellers er østersene ikke friske. Det er
let at vurdere kvaliteten, for det er med østers som med mange
andre råvarer – hvis de dufter godt og ser friske og saftige
ud, så er de det også.
Åbning af østers:
– Læg østersen i et klæde og stik østersåbneren
ind ved den smalle ende af østersen
– Vrid kniven rundt og østersen åbnes forsigtigt
– Løsn østersen med en urtekniv
– Pas på at saften ikke løber ud.
Saften fra de åbne østers hældes i en gryde. Østerssaft,
vin og limesaft koges sammen, piskefløde tilsættes –
koges ned og smages til med salt og peber. Æggeblommerne piskes
sammen og piskes i saucen. Kom saucen over østersene, og sæt
dem under grillen i få minutter.
Opbevaring af østers:
Østers skal opbevares køligt, men må ikke nedfryses.
Det er vigtigt at opbevare dem under pres, så de ikke åbner
sig. Man kan f.eks. lægge dem i en form eller en skål og stille
noget tungt oven på. På den måde kan østers holde
sig op til et par uger, men de smager bedst, når de er så
friske som muligt. Er man i tvivl, kan man hælde en dråbe
citron over den åbne østers. Hvis den trækker sig sammen,
er den levende og klar til at spise. Kassér den, hvis der er den
mindste tvivl.
Mini toast med oliventapenade, snack pølser,
ovnbagte cherrytomater og frisk gedeost
Ingredienser:
1 bk. cherrytomater
salt, friskkværnet peber og sukker
evt. lidt friske timianblade
1 lille glas sorte oliven uden sten
2 spsk. olivenolie
frisk eller tørret rød chili
1-2 fed hvidløg
saft af 1 lime
1 pk. små chorizo snack pølser, La Selva
1 bæger økologisk frisk gedeost i krydderolie, Tebstrup
16 mini toast
Pynt: Friske basilikumblade
Fremgangsmåde:
Tænd ovnen på 140°C.
Halver cherrytomaterne og pensl dem med lidt olivenolie.
Krydr tomaterne med lidt salt, peber og sukker, og drys evt. med lidt
friske timianblade. Bag tomaterne ca. 1 time.
Hæld lagen fra olivenene og blend dem til en ensartet pasta med
olie, hvidløg, limesaft og chili efter temperament.Smag tapenaden
til med salt, peber og sukker.Skær 8 små snack pølser
i tynde skiver.Skær osten i skiver.Smør tapenaden på
mini toast-sene.
Læg skiver af pølse på halvdelen af brødene
og ovnbagte tomater på den anden halvdel.
Læg en skive frisk gedeost på hver mini toast og pynt med
frisk basilikum.
Tips: Tomater og tapenade kan fint tilberedes dagen
i forvejen.
Tapenaden har godt af at trække. Rester af tapenade smager godt
på toppen af tomater, aubergine og squash, kylling eller fisk efter
en tur under ovnens grill. Eller som smørelse på en kartoffelmad.
Pølserne er også velegnede til pizzafyld eller som smagsgiver
i en krydret tomatsauce med pasta.
Salmon surprise
Ingredienser:
4 stk. Soft Tortilla
1 dl creme fraiche
2 tsk revet peberrod
1 knsp Salt
300g røget laks i skiver
1 bdt dild, fint skåret
Fremgangsmåde:
Rør creme fraichen sammen med peberrod og salt. Fordel fyldet på
tortillaerne. Anbring laksen ovenpå. Strø dilden henover.
Rul tortillaerne fast sammen med plast eller folie uden om. Lad dem stå
i køleskabet i nogle timer. Skær rullerne i ca. 2 cm store
stykker. Serveres som tilbehør til drinks eller som forret sammen
med en salat.
Crostini med tapenade
Ingredienser:
1 spsk Pinjekerner
2 spsk Olivenolie
1 tsk Balsamicoeddike
2 spsk Tomatpuré
100 g Oliven (udbenede)
Friskkværnet peber
1 spsk Kapers
12 skiver Baguette (tynde, alternativt ciabatta eller toastbrød)
Fremgangsmåde:
Purér oliven med kapers, pinjekerner, tomatpuré og olie
til en fin masse (evt. med stavblender). Krydr med balsamicoeddike og
peber (olivenerne er i sig selv salte).
Rist brødskiverne i brødristeren eller i ovnen. Smør
cremen på brødene og spis dem med det samme.
Manchego-ost med paprikaristede mandler
Den spanske Manchego-ost serveres her som en let
forret på spansk sammen med paprikaristede mandler og en Fino sherry.
Retten kan også serveres som dessert.
Ingredienser:
400 g Manchego-ost
150-200 g smuttede mandler
2 spsk olivenolie
1 spsk paprika
evt. lidt tørret chili
salt
Fremgangsmåde:
Bland olivenolie med paprika og evt. chili. Bland mandlerne godt med paprikaolien.
Læg mandlerne på en bageplade beklædt med bagepapir
og bred dem godt ud, så de ikke overlapper. Bag mandlerne ved 200
grader, til de gyldner. Det går hurtigt, 5-8 min, så hold
øje med ovnen. Lad mandlerne køle af på sammenfoldet
køkkenrulle og drys dem med rigeligt salt.
Server mandlerne sammen med osten, evt. på et fad eller et bræt,
så man selv tager mandler og stykker af ost over på sin tallerken.
Hvis man serverer osten i ét stykke, lægger man en lille
kniv ved.
Ost og mandler kan suppleres med andre tapas-agtige ting såsom agurkestave
eller oliven. Et glas lys Fino sherry hører til.
Djævleæg
En nem, hurtig og billig lille "hapser", der er sød
til påskebordet, men selvfølgelig også tilladt på
alle andre tider af året. Og fin til en brunch såvel som en
"late night snack". Det djævelske navn kommer af smagen;
der er Tabasco i!
Ingredienser:
6 store æg
2 tsk dijonsennep
1/2 tsk salt
friskkværnet peber
et par dråber tabasco
1-2 spsk yoghurt naturel ell. anden surmælksprodukt
2 spsk hakket persille
Fremgangsmåde:
Æggene hårdkoges. Rør lidt rundt i vandet i starten,
så vil blommen komme til at ligge i midten.
De kogte æg overføres direkte til koldt vand, pilles og deles
i halve. Tag forsigtigt blommerne ud af de kolde æg med en teske,
og rør dem med de ovennævnte ingredienser. Massen skal være
ret cremet. Den kommes tilbage i hviderne, enten med sprøjtepose
eller med en teske. Pynt evt. med persille. Som forret anrettes æggene
med lidt salat, fx feldsalat og brøndkarse, og som fingersnack
blot på et fad sammen med cherrytomater, radiser og måske
små, syltede agurker.
Crostini med tun
Crostini, grillet brød med olivenolie og salt og her med kapers,
er en nem forret, hvis man har en god, gerne daggammel baguette. De skal
helst grilles lige før servering og serveres varme, så smager
man alle ingredienserne bedre.
Ingredienser:
12-16 skrå skiver af baguette eller flute
jomfruolivenolie
havsalt (Maldon Seasalt)
1 stort fed hvidløg
1 dåse tun i olie, bedste kvalitet
3 spsk kapers
høvlet frisk parmesan
basilikumblade til pynt
Fremgangsmåde:
Grill eller rist brødskiverne gyldne og læg dem på
et serveringsfad. Pil hvidløgsfeddet og gnid brødskiverne
med hvidløg. Lad tunen dryppe af. Dryp olivenolie over brødet
og drys med havsalt. Fordel tunen på brødet, læg kapers
over, og drys med høvlet parmesan.
Pynt evt. med frisk basilikum og server straks.
|